Springrace 20.-21. april 2024

Forår i luften og Race i Mosten MC

SPRINGRACE 2024 ER DESVÆRRE AFLYST PGA VAND PÅ VORE AREALER

Lørdag og søndag d. 21-22 april 2024

Mosten MC gør asfaltstriben bag deres imponerende klubhus klar, til årets første dragracingløb for biler og motorcykler.

”Mosten Spring Race” er titlen på det tidlige arrangement i Mosten MC. Et arrangement, hvor dragracing-kørere fra nær og fjern kan komme ud og få testet vinterens ombygninger på køretøjerne, og hvor nybegyndere kan køre alle de turer de orker, så de kan få det hele godt ind under huden, inden de skal ud og deltage i seriøse løb i Europa.

Der er allerede et godt felt af deltagere tilmeldt, som alle higer efter at komme ud og vride håndtaget eller trykke pedalen mod bundpladen. Vinteren har været lang, og der er blevet skruet, tilpasset og modificeret på såvel køretøjer som chauffører, hvor selv de mindste overflødige kilo på begge dele, kan have afgørende betydning for de tusindedele af sekunder, der kan afgøre, om man er ude eller med i næste runde.

Der er flere heftige køretøjer blandt de tilmeldte – bl.a. Speedy Racing med deres Super Twin Bike, Top Doorslammers, Slingshot Dragster. Derudover deltager et flot felt af både biler og motorcykler i forskellige klasser.

Til Spring Race køres der ikke klassevis. Istedet er det bare at rulle frem til start, når man er klar og frisk på en tur. Der er ingen begrænsninger for antal ture.

Publikum er selvfølgelig velkommen til at kigge med denne weekend og der er gratis adgang for alle begge dage. Der køres fra kl. 10.00 til ca. 17.00. Grillen vil være spækket med de dejligste forårsristede dragracing-pølser, hvortil man kan erhverve sig en forårskold Thor pilsner og til dessert købe en kop kaffe og kage.

Vel mødt fra nær og fjern.
Mosten MC
www.Mosten-MC.dk

Nogle glimt fra de tidligere års Springrace arrangementer

Tilmelding til Springrace 2024

Tilmeldingen er lukket ned pga aflysning