Historie – Mosten MC

Historien om Mosten MC

Mosten MC blev grundlagt i efteråret 1982

Klubben bestod dengang af 41 medlemmer, af begge køn, som stort set alle ejede en engelsk eller amerikansk motorcykel. Mærker fra USA og England er de eneste anerkendte mc-mærker, der kan godkendes som medlemmernes mc-mærker. Har man ikke det, er det omsonst at søge om medlemskab. En af grundene til at mosten blev startet op var, at vi ville lave et engelsk træf med gang i. Hovedparten af motorcyklerne i Mosten var dengang engelske, og vi kørte derfor til en del Engelsk ræf, bl.a. Albion Rally på Fyn, BSA træf i Horsens, Brittania Rally i Sverige og Engelsk Træf i Humburgsund i Norge.

Tror især nordmændene husker, når der væltede ind med Danske Norton Commandoes på træfpladsen, så var balladen der. Alle de træf vi dengang deltog i, var nogle rigtig gode og hyggelige træf på hver deres måde, men vi syntes tit, der manglede noget aktion, noget musik, underholdning, toiletter samt noget mad og drikke på pladsen. Der skete ofte, at vi improviserede vores egen underholdning, som resulterede i en opsang fra værtsklubben. (Norge) Det var her, vi fik skubbet til at komme i gang, da klubberne opfordrede os til at lave et træf i den ånd og med de aktiviteter, som vi fra Allingåbro syntes et træf skulle være. Et frø var sået, ideerne og tankerne rullede derudaf og tog hurtig form, hvordan og hvorledes gør man for at starte en mc-klub. Vi var kun nogle lømler i beskidte jeans, hang til bajere og lange smøger, der kørte på engelske og amerikanske motorcykler, og nu skulle vi pludselig til at være seriøse og skabe en mc-klub, der skulle arrangere et motorcykel træf. En flok ildsjæle var samlet, de havde gåpåmod og ville bare det der med at skabe et fedt træf i deres helt egen ånd. Her startede alt det, vi ser i dag, nu 36 år senere, ånden er stadig den samme, og vi vil stadig lave nogle fede events, for nogle er håret gråt, for andre er det helt væk, men en ny generation står klar til at køre hele herligheden videre i samme fede ånd.

Navnet

Vi skulle have fundet på et navn til klubben, og der kom mange navne frem på bordet, det ene mere latterligt og suspekt end det andet, hvorefter der kom fra et fjernt hjørne i stuen i Spanghuse i Bode – (Niels Winther) Hvorfor ikke bare kaldte os for Mosten, som vi altid har gjort: Selvfølgelig skal vi det, og navnet Mosten blev officielt. Navnet blev herefter “Mosten MC”. Navnet Mosten stammer fra et gammelt æblemosteri, som var beliggende i Allingåbro. Nogle stykker af klubbens veteraner havde, i en del år før klubbens oprindelse, et værksted på dette mosteri, og hver gang, der skulle ske noget, eller vi skulle ud at køre tur eller andet, lød det: “Vi mødes i Mosten, eller i mosteriet”. Der blev også ofte brugt vendinger som: “Det er dem oppe fra Mosten, der har lavet ballade på Laredo bar”, så derfor var det meget naturligt for os at bibeholde dette navn. Så navnet stammer rent faktisk fra æblemost. I marts 1982 blev der rettet henvendelse til Rougsø kommune. Der blev ansøgt, om de kunne hjælpe med lokaler til klubhus. De var ikke afvisende, men vi skulle først fremsende klubbens vedtægter. Et sæt godkendte vedtægter var en forudsætning for at være tilskudsberettiget af kommunen, og få stillet lokaler til rådighed. Vi var ikke helt klar til kampen for klubhuset, så vi måtte i gang med at få stiftet en officiel klub, med navn, bestyrelse, og vedtægter m.m. Navnet havde vi jo i skuffen. Den lokale Idrætshal i Allingåbro blev anvendt til stiftende generalforsamling med kaffe og blødt brød. Det var de færreste, der have plads til 40 m/k i stuen, eller på værelset hjemme hos forældrene, hvor de fleste stadig boede. Klubben blev stiftet, og der blev valgt en bestyrelse, et træfudvalg, et klubhusudvalg og adskillige andre udvalg. Der blev lavet nogle vedtægter, der var mange aktiviteter på forskelligt plan, og heldigvis kunne medlemmerne bruge al deres fritid på klubben, da der var meget, der skulle udrettes.

Klubmærke

Der blev lavet en konkurrence om udformning af et klubmærke og navn på klubben, og der kom mange sjove forslag. Det, der blev valgt, var et Vincent mærke, som blev modificeret til et Mosten MC mærke. (Bøffens forslag) De engelske og amerikanske flag på klubmærket, som er det ordinære klubmærke, symboliserer mc-mærkerne i klubben. På Engelsk Træf-mærkerne, er det engelsk og dansk flag som symboliserer, at det er et Engelsk Træf afholdt i Danmark, men dette er ikke klubbens officielle klubmærke. Det anvendes kun i forbindelse med Engelsk Træf. Engelsk Træf, som var en af grundstenene til opstarten af klubben, skulle arrangere. Så træfudvalget havde travlt, men problemet var bare, hvor i alverden skulle vi afholde det. Det lokale sportsstadion blev overvejet. Den lokale skydebane uden for byen blev overvejet. Det var et udmærket sted til formålet, men der var hverken den ene eller anden form for facilitet, og da vi ikke havde andre muligheder, arbejdede vi videre med dette, indtil et evt. alternativ kom. Hele vinteren 1982-83 var vi rundt omkring for at se på forskellige klublokaler/huse. Den nuværende brandstation midt i Allingåbro blev besigtiget, udmærket til formålet, men uheldig placering. En gammel skole midt i Bode blev besigtiget, et stort hus i Spidsborg/Allingåbro blev besigtiget, samt adskillige andre ejendomme.

Området

Et af medlemmerne (Bøffen) som boede ude på Bode Engvej, gik af og til måneskinstur i Bode Enge, og kom her forbi det, der i dag huser Mosten MC (på Bode Engvej). Han gjorde på et tidspunkt opmærksom på, at der var en mulighed for dette som klubhus, men egentlig troede han ikke rigtigt på, at det kunne anvendes, da det simpelt hen var for dårligt. Han ville næsten ikke være bekendt, at foreslå det som klubhus, men efterhånden som muligheder svandt ind, kom han ud af busken med det. På det tidspunkt var ejendommen tilgroet, gavlen og den ene side af huset var styrtet sammen, det var det værste gang lort, uden el, uden vand og toiletbesøg skulle foregå i en spand. Det var den lokale læge doktor Frøkjær i Allingåbro, som var ejer af stedet. Han blev kontaktet, og gav os lov til kvit og frit at anvende huset og de 8 tdl. skov. Han tvivlede dog på, at vi kunne bruge det til noget som helst, men hvis vi havde mod på det, så god fornøjelse – den eneste betingelse, han stillede var, at vi ikke måtte skade hans træer på de 8 tdl.
Vi gik på med krum ryg og strakt hals for at få sat lidt skik på sagerne. De mure, der var styrtet sammen, blev rejst igen med de materialer, der lå omkring dem. Gulve blev brækket op, jord kørt ud og nyt gulv støbt. Mure blev væltet og nye sat op. Der blev lagt el ind, og sidst, men ikke mindst, blev der etableret en bar. Vand måtte vi have med hjemme fra til kaffen, og toiletbesøget måtte udføres i et nærliggende brændeskur i en spand, bag nogle plader. Det hele var fantastisk. I løbet af meget kort tid kom det til at ligne noget, nyt blev det ikke, men vi var meget godt tilfreds med vores nye klubhus, hyggeligt var det nu. Omgivelserne omkring huset blev ordnet, så vi kunne få lavet en bålplads, og få sået noget græs. Træerne på de 8 tdl. Skov, som hørte til ejendommen, havde ikke haft de allerbedste vilkår for at gro, og til Mostens store held var adskillige af dem var gået ud, idet vi så kunne udnytte de bare pletter til camping og træfplads 2 mdr. senere.

De første træf

Med opstarten af det første Engelsk Træf havde vi stor hjælp fra bl.a. brd. Kyhn og Frode Sørensen, som begge hjalp med adresser på engelskkørende personer, desuden Triumph klubben i Danmark og Sverige var behjælpelige med adresser på deres medlemmer. Dette betød, at vi allerede det første år kunne henvende os til de potentielle træfdeltagere, som vi søgte til vores Engelsk Træf. Herved fik vi opbygget en database med de deltagere, som efterhånden nu er kommet gennem mange år, og som nu har overført det til generationen efter dem. Til det første træf i 1983 kom der ca. 125 engelske motorcykler. Det syntes, vi var utroligt flot. Med tiden er deltagerantallet vokset, og i 2004 toppede deltagerantallet med ca. 850 engelske motorcykler, siden er det faldet, men har i mange år ligget på omkring 200 – 300 cykler. Foruden Engelsk Træf, afholdt vi i mange år en sommerfest kaldet “Most Party”. Dette lå den første weekend i industriferien, hvor vi alle havde fri fra arbejde, og klar på at holde fest og gi´ den gas. Denne fest startede oprindelig nogle år inden Mostens officielle start, da der hver sommer kom nogle svenskere fra United MC i Karlskoga på besøg hos nogle af Mostveteranerne i Allingåbro.

Nyt Klubhus

I 1993 besluttede medlemmerne at, nu kunne det sgu være nok med kolde vintre, mus og rotter i klubhuset. Vi måtte gøre noget drastisk ved det, ellers gad medlemmerne ikke komme i klubben, og klubben ville lige så stille lukke ned.

Overvejelserne var mange – var det en ombygning og tilbygning til det gamle eller skulle vi bygge noget helt nyt? Forslagene var mange og diskussionerne store. Mange spændende ideer og flotte og fantasifulde tegninger af ombygningen kom på bordet. Hver gang et forslag kom på bordet, syntes vi det blev for dyrt. Hvor skulle vi få pengene fra? Var det nu også fornuftigt at smide penge i det gamle lort? Det ville jo blive ved med at være en rotterede. Peter Smed og Hitz fremlagde det ene forslag efter det andet, både på ombygning, tilbygning og nybygning, men at smide penge i det gamle, var at smide dem ud af vinduet – det ville altid forblive noget gammelt lort.

Efter mange klubmøder med store diskussioner, blev vi enige om, at vi ville bygge et nyt. Medlemmerne blev opfordret til at komme med et forslag til, hvordan et nyt kunne se ud. Det blev ikke til så mange forslag, men det, der blev valgt, blev et forslag fra Hitz, som tegnede tegningerne til det hus, som står der i dag. Ud fra tegningerne så det umiddelbart uopnåeligt ud. Der var mange kvadratmeter, og i to plan. Endda et rundt tårn med kobberspir –nej, det går vist ikke. Tegningerne blev alligevel sendt til myndighederne til godkendelse. Til vores store held blev de afvist, da huset med sit 12 m høje tårn ikke måtte være højere end 8,5 m, da det ligger i kystnærhedszone. Tegningerne blev tilpasset, så de kunne overholde lovkravene, og spiret måtte ofres til fordel for en myndighedsgodkendelse.

Det ville stadig blive dyrt at bygge med så mange kvadratmeter, så kreativiteten var stor, for at få økonomien til at hænge sammen. Hvert medlem skulle skaffe 1000 mursten, nye som brugte. Vi arrangerede ture med madkurv ud til nedbrydningssteder, hvor vi rensede gamle sten på højribbede radiatorer til den store guldmedalje. Vi stablede dem i containere og fragtede dem hjem. Isolering, kabler og meget andet blev samlet sammen, og gjort klar til at vi skulle i gang med byggeriet. Ikke alt kunne vi finde brugt, og her måtte medlemmerne så til lommerne. Hvert medlem måtte skyde et mindre kontantbeløb i projektet for at vi kunne få finansiere det. Desuden tog vi med ud til festivaler og lignende, og solgte mad for at tjene til byggeriet. Søndagen efter engelsktræf i 1993, da de fleste af vores træfgæster var taget hjem, baldrede vi ruderne i det gamle klubhus, til stor forundring for de tilbageværende gæster. Hvad fanden går der af dem, tænkte de vist. Vi var i gang. Weekenden efter var det gamle klubhus jævnet med jorden, og kørt i markvejen ved fjorden. Herefter gik det slag i slag. Der blev lavt byggetegninger, indkøbslister, og en byggeplan, så vi kunne se, hvornår vi skulle lave de forskellige ting, da medlemmerne så kunne byde ind på, hvornår de kunne hjælpe til i projektet.

I sommerferien, da stenene skulle stables, blev der arbejdet i to holds skift. Her var der to murere til alle de lige vægge, og to til det runde tårn. Det tog 14 dage at få alle vægge op, og begge hold nåede i top samtidig. Samtidig med at murerne var i gang med at stable sten, gik et par tømre over på træfpladsen og bankede brædder sammen til spær, så de stod klar til at hejse, når muren var i top. En kran blev rekvireret, og spærene blev hejst på plads. Medlemmerne stod klar på stilladset med hammer og søm til at fæstne dem. 1,5 måned efter det gamle klubhus måtte lade livet, holdt vi rejsegilde med de obligatoriske røde pølser og øl. Det var fantastisk, at nå så langt på så kort tid. Herefter gik det lidt trægt, da vi røg ind i en længere regnvejrsperiode, der gjorde det vanskeligt at lægge tagsten på. Nogle ihærdige folk fra klubben og noget familie tog alligevel kampen op. De fik de mange tagsten tilpasset og lagt på plads.

Sensommeren og efteråret gik med at montere de mange vinduer, lave inddækninger, underbrædder, døre m.m. Opgaverne var stadig mange, og de sidste detaljer mangler vist stadig.

Midt i december 1993 holdt vi indvielse og færdiggilde af vores nye klubhus. Det var en fantastisk fritidsindsats, der var blevet ydet for at få dette byggeprojekt realiseret på så kort tid.

Ejendommen

På dette tidlige tidspunkt blev den senere “Most Party” afholdt i ”Las Vegas”, som er et forsamlingshus ude i en skov, hvor alt var tilladt, derfor navnet. Most Party var et party for alle, en lille hyggelig fest med live bands, grillmad, bajere, lange smøger og hygge, og ingen restriktioner om mc-mærker. Det sidste Most Party blev afholdt i 1992 til fordel for klubhus byggeri, og senere opstart af Raceday i efteråret, året efter at huset stod færdigt. (Se andet steds i folderen, hvorfor og hvordan Raceday startede) I 1989 havde Mosten MC boet til leje på ejendommen i 7 år, og fik her mulighed for at erhverve sig ejendommen. Vi var efterhånden faldet godt til på stedet, og kunne ikke forestille os Mosten i andre omgivelser end disse, vi slog derfor straks til, da lægen ville sælge. Dette gik imidlertid ikke så let som vi havde forventet, da det var en landbrugsejendom med landbrugspligt, (selvom der var træer på det hele) og da vi var en forening, måtte vi ikke erhverve os en ejendom med landbrugspligt.

Efter en masse skriveri, møder med mere, endte det med en dispensation fra diverse regulativer i loven om landbrugspligt. Den 27/10 1989 blev foreningen Mosten MC ejer af stedet og de 8 tdl. skov. Vi var nu herre i eget hus, hvilket gav mere frihed, men også meget mere arbejde, idet vi fik ambitioner om forbedringer og komfort. Fra 1989 til 1993 kørte klubben med de nævnte arrangementer, samt nogle små fester i ny og næ, og eftersom vi var blevet ejer af stedet, var der en del arbejde, der skulle laves. Skoven trængte til en kærlig hånd med udtynding med mere. Bygningerne var stadig noget gammelt lort, som vi lappede sammen, der hvor der var behov for det.

Der blev blandt andet bygget helt ny skorsten, soverum og fjernsynsrum på 1. sal. Vand, som vi ikke havde haft til dagligt i 7 år, fik vi etableret fra naboen, og senere fra det kommunale vandværk. Der blev endda bygget et toilet med rindende vand og skyl, og det var nok klubbens pæneste lokale på det tidspunkt. Dette overlevede desværre kun i ca. 3 år til fordel for et nyt klubhus. Fra Mosten startede og flyttede ind på Bodeengvej 15 i 1983, har vi siden bygget, etableret, reageret, diskuteret, piloteret, forandret og forbedret arealerne og bygningerne på stedet, fra noget gammelt tilgroet lort, til det pragtfulde og velfungerende sted, det er i dag. Vi føler os utroligt privilegeret at have haft mulighed for at skabe dette paradis af et fristed, til stor glæde og fornøjelse for rigtig mange mennesker som lader vejen gå forbi Mosten MC. I 1993 gik Mosten MC ind i en ny epoke og tidsalder med nedrivningen af det gamle klubhus, og opbygningen af et nyt.

Alt imens klubben er blevet startet og etableret, har medlemmerne deltaget i diverse træf, fester og mange andre MC-relaterede ting. Fra 1982 og op til i dag 2019 har klubben haft i alt 89 medlemmer, hvoraf 11 af de dengang 41 medlemmer, der startede klubben, stadig er aktive medlemmer. I dag er der 30 medlemmer i Mosten MC.

Meget mere kunne skrives om Mostens historie gennem 36 år, mange historier er fortalt, mange husket og mange glemt, de dukker op før eller siden. På generalforsamlingen efteråret 2017 var der et par unge knægte, først i tyveren, som viste seriøst interesse for klubben, de kunne faktisk godt tænke sig at blive medlem, da de syntes godt om stedet, og det Mosten stod for, og havde udrettet på stedet gennem hele deres barndom.

De to knægte var sønner af Mosten folk, som stadig er medlemmer, og de ved i høj grad, hvad Mosten er for noget, og hvad der kræves for at være medlem, og for at Mosten består i tiden fremover. Vi ser det som et sundhedstegn, at der er en ny generation, der er klar på at tage over, og køre Mosten MC videre i samme ånd, så Mosten MC kan bestå langt ind i dette århundrede. Vi ved, der er flere unge på vej ind i klubben i de kommende år, hvilket er et ”Most” for at en klub som Mosten kan bestå og opretholde sine aktiviteter. Vi syntes selv, vi har opbygget et ret fedt sted gennem tiden, hvilket gerne skulle køre videre i tiden efter veteranerne.

Alle er naturligvis altid velkomne til at kigge forbi i klubben til en kop kaffe og en pils, eller kom på klubaftener, som er tirsdag fra kl. 19.00 og fredag fra kl. 16.00. Kør aldrig forbi, såfremt I kan se, at der er liv på adressen. På klubaften fredag er der altid gratis øl og vand fra 16 -til 18. Alle er velkomne. Såfremt I skulle mangle et sted at campere, når I er på disse kanter, er I velkomne på Mostens udmærkede arealer. Der er toilet og bad til rådighed på campen i skoven, og er klubben åben, er I velkomne til at bruge den. Skal I på klubtur, så ring eller skriv, så stiller vi grillen frem til fri afbenyttelse.

I 1993 besluttede medlemmerne at, nu kunne det sgu være nok med kolde vintre, mus og rotter i klubhuset. Vi måtte gøre noget drastisk ved det, ellers gad medlemmerne ikke komme i klubben, og klubben ville lige så stille lukke ned.

Sensommeren og efteråret gik med at montere de mange vinduer, lave inddækninger, underbrædder, døre m.m. Opgaverne var stadig mange, og de sidste detaljer mangler vist stadig.

Midt i december 1993 holdt vi indvielse og færdiggilde af vores nye klubhus. Det var en fantastisk fritidsindsats, der var blevet ydet for at få dette byggeprojekt realiseret på så kort tid.

Kaffebaren på Raceday.

Få år efter at klubhuset var blevet bygget, dukkede der et nyt byggeprojekt op. Vi manglede et sted, hvor vi kunne sælge kaffedrinks til vores arrangementer – en kaffebar kunne være fin at have. Tidligere år til bl.a. Raceday, havde vi lejet et telt til formålet, hvilke var bekosteligt, og vi blev derfor enige om, pengene kunne vi ligeså godt smide i et fast byggeri til formålet. Der blev derfor lavet nye tegninger af en kaffebar, som bandt klubhus og kaffebaren sammen til en enhed via en mur så det blev en helhed. Efter myndighedsgodkendelse af tegningerne, blev byggeriet sat i gang. Et godt team af byggekyndige medlemmer og hjælpere blev sat, tidsrammen var stram og på 3 mdr. fra Engelsk træf til Raceday. De fik lavet en realistisk byggeplan, så det kunne stå færdig til det førstkommende Raceday. Byggeriet var dog ikke helt problemfrit, idet tegninger er taknemmelige, når der skal tegnes buer, men vanskelige, når de skal mures op, og med krumninger i flere retninger, kan der opstå vanskeligheder. Her var der flere sammenfald af buerne undervejs, men det hele lykkes, og den stod færdig til Raceday til servering af kaffe og Bailey til vores altid glade gæster i kaffebaren.

Lagerhal i Mosten

 I rigtig mange år har Mosten MC haft en gammel jernbanevogn med blikpladetilbygning placeret langt nede i skoven, som eneste lagerkapacitet til materiel. Vi havde derfor længe drømt om bedre og større lagerplads, da der bliver skaffet forskelligt materiel og gode uundværlige sager hele tiden, som ville have godt af at stå i tørvejr. Telthal, rundbuehal, staklade, ja, alt blev drøftet.
En møbelfabrik i Hornslet var blevet nedbrudt, og lå pænt stablet og klar til salg. Elementer, spær og andet godt. Mosten MC fik informationer om dette, og var klar på at lave en fornuftig handel på div. byggematerialer til en hal. Der blev lavet en hurtig handel, og inden længe blev der kørt adskillige læs spær og betonelementer til Mosten. Spær og elementer til den hal, der i dag står i Mosten og huser vores Music Awards til Raceday. Samme model som ved de tidligere byggerier, et byggeudvalg, tegninger, tilladelser, byggeteams mm.
Igen gik alt op i en højere enhed, med medlemmernes og hjælpernes ihærdighed stod den færdig til Engelsk træf året efter den var igangsat, og kunne nu erstatte det lejede festtelt. Hallen indeholder både stort kølerum, industri køkken, toilet, bad, scene med lys, værksted og autolift, samt et fyr, der kan varme hallen op om vinteren. Senere blev der bygget en cowboyveranda i hele hallens længde- det er faktisk her I kan oplade Jeres mobil til Raceday, hvis I har en oplader med.

Mere lager kapacitet og flere projekter 

Nok fik vi bygget en lagerhal til alt vores materiel, men hver gang der skulle være et arrangement i hallen, skulle den jo ryddes for materiel. Det var ikke altid lige sjovt, og slet ikke efter festen, hvor det hele gerne skulle retur igen – hvilket det ofte kneb med. Vi var så heldige at få fingre i 4 styk 20 fods containere, som vi fik placeret for enden af hallen. Her deponeres meget af det materiel, vi ikke bruger så ofte. Det lettede derfor arbejdet, når der skulle festes i hallen. Containere er generelt ikke det smukkeste at have stående i sin have, og de blev derfor beklædt med lærkeskaller ud mod haven.
Oven på containerne voksede der nogle år senere en rigtig hyggelig terrasse og bar op. Her kan man nyde udsigten ud til banen og ind i haven, samt nyde en kølig Thor fadøl under Raceday. Det er bl.a. også her I kan høre bluesikonerne The Real Deal fredag og lørdag sidst på dagen til Raceday.
Mange flere gode og sjove historier kunne fortælles om Mostens nu 36 årige lange historie. Måske bliver de fortalt en dag, eller glemt for altid, i er altid velkommen til at spørge ind til historien.