PRESSE MEDDELELSE – Test and Tune – Corona Edition aflyses

Kære Mosten MC gæst.

Covid-19 raser stadig i samfundet, og udviklingen går i den forkerte retning, med flere og flere smittede til følge.

På baggrund at den seneste udvikling har regeringen netop vedtaget nye skærpede restriktioner, som også omfatter vores Test and Tune – Corona Edition som skulle være afviklet i morgen lørdag d. 19. september 2020.

Vi respekterer, og bakker naturligvis op om myndighedernes krav og retningslinjer, og derfor er det ikke muligt at gennemføre det planlagte arrangement.

Vi beklager de gener som det må påføre dem som har tilmeldt sig, og glædet sig til at komme afsted, men vigtigst af alt er at vi passer på hinanden så vi sammen kan komme gennem krisen.

Vi har de sidste 14 dage i Mosten MC lagt vandret for at få banen gjort klar til i morgen, vi har om nogen glædes os til at kunne få vores nye asfalt testet, og håber vi snart kan mødes igen på Mosten Dragway.

Ønsker du det indbetalte deltager gebyr refunderet, så venligst ret henvendelse til info@mosten-mc.dk

Vi håber på din forståelse, og glæder os til vi forhåbentligt snart kan ses igen.

Pas på dig selv og dine kære.

Venlig hilsen
Mosten Mc