Raceday køretilmelding + reglement

Mosten MC byder endnu engang velkommen til ”201 m Sprint” dragrace på Mosten Raceday 2019. 

Der skal være mindst 5 deltagere i hver klasse for at klassen oprettes. Hvis der er under 5, bliver de rykket en klasse op. 

Hvis vejret holder, hvis jeres materiel holder, hvis vores bane holder og hvis alt kører som det skal, så vil der være 4 kvalifikationsrunder til alle. 
  
Derefter går de 4 med bedste tid i hver klasse direkte i finale. 

For invitationsklasserne Super Twin, Top Fuel og Top Door Slammer køres der 3 runder fredag og 3 runder lørdag. Kørerne med de tre hurtigste tider lagt sammen vinder.

Præmie penge 2019 er efter følgende opdeling, 1/3 ved et gennemløb- 2/3 ved to gennemløb og fuld udbetaling ved tre eller flere gennemløb. Tilmelding efter først til mølle princip pga. pladsmangel.

Registrering i Race Office i ryttergården foregår torsdag fra kl.12:00 – 21:00 og fredag fra kl. 7:30.til kl. 11.00 

Alle køretøjer såvel bil og mc, skal synes ved Race Office ved banen, mød op til syn, så snart i har pakket ud  
Kørerne skal bære godkendt styrthjelm, handsker og reglementeret køredragt eller læderbukser. 
Kørenummer skal sidde på højre side.

Fredag og lørdag vil der kunne blive foretaget alkoholtest på enkelte klasser, grænse for alle kører og official er 0,0 promille.

Kørerne skal ved underskrift være bekendt med, at de kører på eget ansvar.  
Alle skal være tilmeldt på www.dcd.nu senest d. 21 august kl. 24.00. 

Deltager gebyr på kr. 1.700,- incl. 2 stk. entre armbånd á kr. 700,-, morgenmad 3 dage, strøm i pitten, præpareret bane samt teamtribune. 

Yderligere armbånd købes i indgangen ved ankomst til normal pris eller på billetnet til 550,- kr.   
  
Kvittering medbringes som billet og forevises i Check In-vognen ved entre lugen, hvor du får dine entre armbånd. 

Er du ikke tilmeldt inden d. 22. august koster det kr. 2000,- incl. 2 entrearmbånd. 

I vil ved ankomst blive bedt om at udfylde et Pit-oplysningsskema, gældende pitregler kan læse her (link – Åbner i nyt vindue) skal overholdes. 

Læs mere her:
Afvikling af Sprint
Pit Reglement

Deltagende klasser:

Junior Bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 1500,- 2. præmie kr. 1000,- kr, 3. præmie kr.500,- ) (tilmeldings gebyr 825,- kr)
Kører efter DMU-reglement
Kørere mellem 8 -16 år.
Lattergas, turbo ikke tilladt. Wheeliebar obligatorisk. Slicks tilladt.( ingen Scooter).

Junior Dragster: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 1500,- 2. præmie kr. 1000,- 3. præmie kr.500,-)
Kører efter SBF. Se reglement.

Street Bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 2500,-, 2. præmie kr. 1500,- 3. præmie kr. 1000,-)
Kører efter DMU-reglement.
Køres som ET-race. Break out 6.4 sek. Lattergas, turbo, kompressor, slicks, quick-shift ikke tilladt.
Skal kunne godkendes til gadekørsel.

Super Gas Bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 4000,- 2. præmie kr. 2000,- 3. præmie kr.1000,-)
Kører efter DMU reglement. Break out 6.2 sek.
Lattergas, quick-shift tilladt.
Kun blyfri benzin. Wheeliebar ikke tilladt. Max dækbredde bagdæk 200 mm.

Super Competition Bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 4000,- 2. præmie kr. 2000,- 3. præmie kr. 1000,-)
Kører efter DMU reglement. Break out 5.5 sek.
Lattergas, methanol eller blyfri benzin, slicks og wheeliebar tilladt.

Old school bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 2500,- 2. præmie kr. 1500,- 3. præmie kr.1000,-)
Motorcykler op til årgang 1975.
Fri tuning og motorstørrelse. Slicks, wheeliebar, quickshift tilladt.

HD Break out: (Præmiepenge: 1. præmie kr .2500,- 2. præmie kr. 1500,- 3. præmie kr.1000,-)
Kører efter DMU reglement – Break out 7.2 sek.
Lattergas og ekstern startanordning samt slicks ikke tilladt. Maximal akselafstand 1730 mm. Minimumsvægt køretøj 180 kg. Fri dækbredde.

Pro Twin Bike: (Præmiepenge: 1, præmie kr. 5000,- 2. præmie kr. 2500,- 3. præmie kr.1500,-)
Kører efter Svemo reglement.
Ekstern startanordning og wheeliebar ikke tilladt.
Quick-shift ikke tilladt.

Funny Bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 10.000,- 2. præmie kr. 6000,- 3. præmie kr. 3000,-)
Kører efter SVEMO reglement.

Super Twin Top Gas Bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr.10.000,- 2. præmie kr. 6000,- 3. præmie kr. 3000,-)
Kører efter FIM reglement.

Super Twin Top Fuel: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 22.500,- 2. præmie kr. 15.000,- 3. præmie kr. 7.500,-)
Kører efter FIM reglement (kontakt arrangør for tilmelding mail: m-fuglsang@hotmail.com)

Top Fuel Bike: (Præmiepenge: 1. præmie kr.22.500,- 2. præmie kr.15.000,- 3. præmie kr. 7.500,-)
Kører efter FIM reglement (kontakt arrangør for tilmelding mail: m-fuglsang@hotmail.com)

US Extreme Outlaw: (Præmiepenge: 1. præmie kr. 10.000,- 2. præmie kr. 6000,- 3. præmie kr. 3000,-
Deltager krav, inden tilmelding skal der kunne fremsendes en tidslap på 6 sek på 1/8 mile som dokumentation for kørt tid.
Sendes til mail: Briankrogh@outlook.dk

Top Doorslammer: (Præmiepenge: 1. præmie kr.22.500,- 2. præmie kr.15.000,- 3. præmie kr.7.500,-)
Kører efter EDRS reglement (Kontakt arrangør for tilmelding mail: Hitzowa@gmail.com)

Show Class:
Kun for inviterede kørere. (kontakt Brian på mail: Briankrogh@outlook.dk)
Skal kunne vise noget ekstraordinært på banen til stor glæde for publikum.

TILMELDING SKER HOS DCD PÅ DETTE LINK → TRYK HER